Armlymfødem er en sygdom, der er mere og mere udbredt i Italien med nye tilfælde der registreres hvert år, gennemsnitlig får én person ud af 20 denne diagnose af en specialist.
Hos visse patienter er sygdommen invaliderende, i andre tilfælde forårsager det ubehag og besvær med at bevæge det omtalte legeme. Sygdommen kræver en tidlig diagnose, så man kan starte de passende kure og behandlinger. Man kan nemlig formindske symptomer og forhindre de uønskede effekter i at udvikle sig yderligere, hvis man griber ind i tide.
Lymfødemet viser sig normalt begrænset til et legeme kun, eller i andre dele i kroppen. Når det viser sig i begge legemer, er årsagen andre sygdomme, hvor lymfødem er blandt symptomerne.
Sygdommen giver hævelse og en følelse af tyngde, og den kan diagnosticeres gennem kliniske analyser og specifikke tests.
Hvis patienten klager over besværligheder ved at bevæge armen, eller hvis den er hævet, har tyk hud eller føles tung, endda med hudoverfølsomhed i det omtalte område, er det sandsynligvis symptomer der skyldes lymfødem.
Men hvad forårsager armlymfødem? Hvad er det? Hvordan kan man lindre symptomerne på armlymfødom?
Det finder si ud af sammen med Solidea.
Hvad er armlymfødem?
Lymfødem er en unormal ophobning af lymfe i lymfesystemets interstitielle områder, der forårsages af et bremset lymfekredsløb, eller endnu værre en blokering af dette.
Sygdommen viser sig normalt kun, som vi allerede har sagt, i et legeme, der så kan hæve, give smertefulde symptomer eller bevægelsesbesvær. Huden kan, derudover, ofte se tykkere og mere skinnende ud, og forårsage æstetisk asymmetri mellem de to legemer og være mere modtagelig overfor infektioner.
På grundlag af diagnostiske-instrumentelle og kliniske kriterier, som den nuværende medicinske videnskab råder over, kan man registrere forskellige stadier af ødemet, som senere kunne blive invaliderende.
En rettidig diagnose foretaget af en specialist, kan være meget vigtig for at lindre lymfødemets symptomer, og derved gøre det muligt at leve med sygdommen på en næsten normal måde.
Hvad er årsagerne til armlymfødem?
Der kan være mange udløsende årsager til armlymfødem. Der findes to grundlæggende hovedkategorier:
- Primær: genetiske årsager der kan opstå tidligt eller senere hen;
- Sekundær: der oftest begrundes kræftbehandlinger.
For hvad der vedrører medfødt lymfødem, er dette arvemæssigt til stede lige fra fødslen. Det kan vise sig tidligt indenfor de 35 år, eller efter den alder, så kaldes det sen forekomst. Hvis det er medfødt, kan det betyde et langsom lymfekredsløb eller en tendens til at blokere karrene.
Armlymfødem kan vise sig på sekundær måde, som fx efter en kræftoperation. Hos kvinder som er blevet opereret for brystkræft, sker det ligeledes at der opstår lymfødem. I de tilfælde er det derfor meget vigtigt, at informere patienten om også at være opmærksom på en eventuel forekomst af lymfødem.
Det er derfor vigtigt, altid at henvende sig til en læge, for at vurdere om der er begyndende symptomer og gribe ind på den mest egnede måde.
Den rette diagnose stilles takket være brug af billedteknikker som computertomografi (CT), magnetisk resonans (MR), farve-Doppler og lymfescintigrafi, udover fysisk undersøgelse hos en specialist.
Hvilke behandlinger findes der til armlymfødem?
Hvilke behandlinger tages i brug til armlymfødem? Man kan lindre lymfødemets symptomer på forskellige måder, under en læges omhyggelige rådgivning.
Den manuelle lymfedrænage hjælper, for eksempel, med at tømme kanalerne for ophobet lymfe. Specialisten udøver trykterapi, for at lette den overskydende lymfes dræning under terapien.
Efter denne behandling, som under alle omstændigheder skal indikeres af lægen og alt efter de udløsende årsager til lymfødemet, kan man iføres elastiske kompressionsærmer, som dem der fremstilles af Solidea.it.
Kompressionsærmets graduerede kompression, stimulerer nemlig lymfens og venernes tilbageløb, takket være Solidea tekstilernes mikromassage.
Udover trykterapi og brug af elastiske støtter til armene, skal man sørge for at have en god hygiejne omkring området, for at forhindre eventuelle infektioner, og undgå at være iført alt for stramtsiddende tøj.
Lægen kan, derudover, tilføje en farmakologisk kur og i de sværeste tilfælde anbefale et kirurgisk indgreb. Problemet med lymfødemet er, hvis sidstnævnte kur tages i brug, at denne ikke er en definitiv løsning, men kan være nyttig for patienten, til at genfinde en lettere bevægelighed.
Kirurgiske og lindrende terapi har ført til vigtige resultater i patienternes kliniske plan, og vist sig at være de vigtige retninger, som specialisten kunne anbefale.
